Restaurant Strand - Løjt feriecenter
Restaurant Strand ligger i et af Danmarks smukkest beliggende feriecentre med en skøn udsigt over Genner Bugt og Lillebælt. Feriecentret ligger i en særdeles naturskøn egn på toppen af en bakke med panoramaudsigt ud over skov og vand og byder på dejlig mad for både voksne og børn.
I restauranten er der mulighed for at indtage et dejligt måltid mad med udsigt over poolområde eller legeplads. Der er mulighed for at sidde udendørs med havudsigt.
Om sommeren er specielt vores store ta?selv buffet meget populær. Her er noget for alle, bl.a. 5 slags kød, 2 slags kartofler, salat, dessert og meget mere...
Som noget nyt er vi i 2010 begyndt med »dagens ret« for 68,- kroner. Det er spændende og lækre retter som f.eks. gyros med pommes frites, sprængt kylling med nye kartofler eller dansk bøf med løg...
Restaurant Strand laver også andet end buffet og dagens ret. Smørrebrød eller kantinebrød, der også kan tages med hjem eller den nye Fiskeburger, der allerede er meget populær blandt vore gæster. Sidste nyhed på menukortet er en »Græsk burger« - en stor durum-bolle med hjemmelavet græsk bøf, salat, tzatziki og dertil serveres kartoffelbåde.Vi har naturligvis også de traditionelle burgere, der udmærker sig ved at være med hjemmelavet bøf og frisk bolle?
Restauranten er åben alle ugens dage og det er ligegyldigt om det er en is til børnene, en hotdog til frokost eller et selskab på 30 til aftensmad - så er I velkomne i Restaurant Strand.
Læs mere om Løjt feriecenter herTilbage til forsiden