Ren idyl og endnu renere vand Feriecenter Bro Strand byder hele familien velkommen til en ferie i idylliske omgivelser. Her bor I i ferieboliger i charmerende, svensk skærgårdsstil, som alle er indrettet med spa og sauna. Bro Strand er en idyllisk plet på det nordfynske landkort. Naturen er mild og fredfyldt, og stranden
indbyder til aktiviteter for alle aldre og interesser med sine børnevenlige bølger og gode fiskevand. I har ikke langt til Bogense, som har mange gode restauranter og hoppingmuligheder. Middelfart ligger ligeledes tæt på med sine hyggelige små gader og spændende havnemiljø. Blot en halv times kørsel væk ligger Odense. Her kan I shoppe i gågaden, besøge H.C. Andersens barndomshjem, samt se søløver og løver blive fodret i Odense Zoo. Hjemme på feriecentret kan I nyde aftensmaden på terrassen, mens solen går ned over Lillebælt.