Vigsø Feriecenter har netop fået installeret fibernet i alle 174 ferieboliger. Det betyder, at feriegæsterne fremover kan få glæde af lynhurtigt bredbånd internet samt et stort udvalg af tv-kanaler i digital- og HD kvalitet. Internetadgang og alle nye tv-kanaler er gratis for Danlands feriegæster.
Baggrunden for at få installeret fibernet er et øget behov fra feriecentrets gæster. Mange har i dag egen computer med på ferien og ønsker derfor at kunne gå online eksempelvis for at blive opdateret med nyheder eller for at få adgang til deres mail.
Vigsø Feriecenter ligger i naturskønne omgivelser i Nordvestjylland nær Hanstholm, Limfjorden og Nationalpark Thy. Lige ved siden af feriecentret finder I gode badestrande i Vigsø Bugt.